Den Fælles Energi Platform er et nyt soldrevet og low-tech online mødested for energiaktører og -fællesskaber. Vi samler projekter og initiativer der arbejder for mere bæredygtighed og mindre co2 udslip lokalt og globalt. Gennem samtaler, essays, datavisualisering og et voksende aktør kartotek deler vi vores viden og praksis og skaber handlende fællesskaber på tværs af discipliner og geografi. Den Fælles Energi Platform er udviklet af Samsø Energi Akademi med støtte fra Energistyrelsen.
Man skønner at omkring 5,8 milliarder mennesker har adgang til internettet verden over gennem digitale enheder. Hver enkel søgning, streaming af en video eller opbevaring af data i en såkaldt ‘sky’ udført milliarder af gange er med til at øge vores globale energiforbrug og dermed det samlede co2 aftryk. I de seneste 10 år har vores vaner på internettet ændret sig fra at være tekst og billede baseret til nu i højere grad at indeholde videoer, som har et meget større dataindhold. Det er svært præcist at bedømme det globale digitale fodaftryk, men flere studier sammenligner den digitale industri med den kommercielle flytrafik – det svarer til omkring 3.5 procent af verdens samlede co2 udledning.
Set i lyset af de aktuelle dataset er ideen om et sky let internet mildest talt en illusion. Derfor har vi lavet en online platform der skal signalere en ny retning for internettet. Et digitalt rum, hvor man vil opleve vægtløshed. Vores dogmer er simple. Vi vil reducere mængden af data mest muligt uden at gå på kompromis med den information der skal formidles og tilpasse siden til ældre browsers og dermed også tilgodese genbrug og reparation af digitale enheder. For at være transparente kan man altid se vægten af den enkelte side i vores menu til venstre.