På en lunefuld sommerdag i august, møder vi Helle Solvang ved festivalen Folkedybet. Vi har sat hinanden stævne i en høstklar hørmark på strandengen ved Samsø Energi Akademi, hvor hun netop har afholdt workshop og fortalt om sit arbejde med Jordens Skole, et folkeligt oplysningsinitiativ om jordbrug og økosystemer.

Jeg stiftede Jordens Skole fordi jeg igennem længere tid havde haft lyst til at få langt mere kontakt med jorden – vores livsgrundlag. Jeg arbejdede i DR Byen, hvor man går ind i en bygning af stål, beton og glas og lader sig hæve op på nogle rulletrapper, hvor man ikke kan fornemme, om det regner eller om solen skinner, om det er varmt eller koldt. Det er der,  journalistikken bliver til, og jeg begyndte at se, hvordan det afspejlede sig i den måde, jeg og mine journalist-kollegaer var begyndt at tænke på. Alt kunne foregå bag en computer. Det blev et for snævert perspektiv uden føling med naturen. Så jeg tog skridtet og blev selvstændig, og måtte tage en beslutning om, hvad jeg skulle lave.

Jeg havde allermest lyst til at videreuddanne mig til landmand. For en kvinde på næsten 50 var det måske ikke det allermest almindelige ønske. Men jeg er vokset op med dyr, grøntsager og duften af hø og savnede det. Imidlertid var det ikke så ligetil at finde en uddannelse som den type landmand, bonde eller jordbruger, jeg gerne ville være. Min drøm var at blive den slags jordbruger, der ‘regenererer’ jorden, og dyrker i harmoni med naturen. Altså økologisk dyrkning ville være et minimum, men jeg ville mere end det. Den type uddannelse fandtes ikke i Danmark på det tidspunkt. Og at gå i lære på en gård eller rejse til udlandet var ikke en mulighed, da jeg havde børn boende hjemme. “Jeg laver da bare sådan en skole selv, hvor det er muligt at gå dybere ind i læren om, hvordan man passer på jorden”, tænkte jeg. Og så stiftede jeg Jordens Skole – som både har fokus på den jord vi dyrker, men også på kloden som helhed. En skole, der skaber oplysning og læring om hele vores økosystem og inspirerer til en mere balanceret måde at være i verden  på.

Hvad vil det sige at regenerere?

At regenerere betyder ‘at genopbygge’. Se på naturen, på vores jord, vores have, vores mark, som den er. Hvordan har den det egentlig? Vi tager ofte noget fra den, men hvad kan vi give tilbage? Er der noget, vi kan hjælpe den med i forhold til at genopbygge den? Vi har udpint meget af vores dyrkningsjord, reduceret mængden af humus i jorden, og vi har desværre mange steder sat naturlige processer i jorden ud af kraft. Der er ikke så levende et mikroliv af orme, svampe, bakterier, protozoer og andre organismer i jorden, som der kunne være. Det kan vi hjælpe den med at genopbygge ved at tilføre organisk materiale, såsom dyremøg, græsafklip, haveaffald, kompost, tang, halm eller blade. Det kan være alt muligt organiske materiale, som lægges oven på jorden. Så bliver det naturligt omsat af mikrolivet. Jorden bliver derved bygget op og langt bedre at dyrke, ligesom den også er bedre til at holde på vand og modstå tørke. Når der er et rigt og mangfoldigt mikroliv i jorden, vil det give et tilsvarende mere mangfoldigt planteliv over jorden og derved fremme biodiversiteten.

Hvad udgør Jordens Skole?

Jordens Skole er først og fremmest en læringsplatform. Her kan man eksempelvis ‘gå til have’, hvor man kan danne en lille gruppe, få en underviser tilknyttet og lære de regenerative principper i praksis, altså være en slags ‘lille landmand’, måske i sin egen baghave. Efterhånden er der 150 mennesker, der har deltaget og lært at dyrke klimavenlig mad og skabe mere liv i haven, både i byer, i forstæder og ude på landet gennem Jordens Skoles ‘gå til have’-initiativ. De får et lille skub og hjælp til at komme i gang.

Det er også en oplysnings-og medieplatform, som jeg anvender til fortsat at kommunikere som journalist. At kommunikere betyder ‘at gøre fælles’, så mit arbejde er at dele den viden, som jeg opsamler om jorden, give den videre til andre og skabe et fællesskab omkring det. Jeg underviser også i podcast, så andre i Jordens Skoles netværk, der gerne vil formidle deres historier om jorden, kan lære at gøre det. På platformen udgiver jeg blogindlæg, podcast og nyhedsbreve med fortællinger, der er opbyggelige og til inspiration.

Endelig er Jordens Skole en aktionsplatform, hvor jeg sammen med andre aktører gør opmærksom på nye dyrkningsmetoder og afgrøder eller udforsker og afprøver nye pædagogiske veje. Det sidste gør vi bl.a. i samarbejde med SDU’s nye center Cuhre (Elite Centre for Understanding Human Relationships with the Environment) og deres forskerteam. Jeg har også sat forskellige projekter i gang, som ‘Find din farmer’, et kort over dygtige regenerative jordbrug i Danmark.

Et af de projekter du har sat i værk i Jordens Skoles regi er et ‘Manifest for hørrens genkomst’. Hvordan opstod din fascination for hør?

Det begyndte på en cykeltur på Hven, hvor jeg så en mark med lyseblå blomster, og undrede mig over, hvad det var. Jeg er vokset op på en gård på landet, men havde aldrig set en hørmark før og var helt mystificeret. Jeg var også betaget af, at noget kunne være så smukt. Jeg stod der længe og spurgte forbipasserende: “Hvad kan det være for en afgrøde?” Det var hør, fandt jeg ud af, og jeg besluttede mig for at undersøge mere om den.

Det var ganske almindeligt før i tiden at dyrke hør. Mine bedsteforældre dyrkede hør, kunne mine forældre berette om. De sendte hørren af sted til Hørfabrikken i Tommerup på Fyn, hvor den blev forarbejdedet og vævet til duge, viskestykker og håndklæder.

Hørdyrkningen forsvandt næsten helt efter Anden Verdenskrig, fordi hele den håndbaserede proces kunne gøres billigere i Baltikum, eller man kunne hente bomuld fra Fjernøsten. Og dermed mistede vi også vores produktionsapparat omkring hørren.

I min research besøgte jeg Tommerup Hør Museum og lærte en masse, ligesom jeg har talt med tekstildesignere og hobbydyrkere af hør. Og jeg så, at der var noget, vi kunne have glæde af at udbrede igen, og formulerede dette ‘Manifest for hørrens genkomst’.

Hvad består dit manifest af?

I manifestet har jeg samlet den viden, som jeg ville ønske, jeg selv havde haft: En guide til, hvordan man dyrker hørren, hvor det vokser bedst, hvordan man forarbejder det, hvordan man kan bruge det, og hvem der dyrker, sælger og forarbejder det i dag. Manifestet fortæller alle disse ting, men også om hørrens bæredygtige kvaliteter, om hørrens historie og om den gamle overtro, der knytter sig til den. Man strøede eksempelvis hørfrø omkring gårdene i gamle dage for at undgå uønskede gæster.

Siden jeg blev bjergtaget af den blåblomstrende hørmark på Hven, har jeg drømt om en hørmark og at se det syn igen. Derfor har jeg inviteret de havegrupper, vi har i Jordens Skole, til at dyrke hør. Det har vi bl.a. gjort på Nørrebro, på Fyn og i en kolonihave i Århus. Alle mulige steder har vi dyrket hør, men det er første gang, at jeg har været med til at dyrke en hørmark i en lidt større skala, som her ved Samsø Energi Akademi. Jeg har sendt opskriften på, hvordan man dyrker hør, og så har medarbejderne, med husets kommunikationsansvarlige Malene Lunden i spidsen, stået for at klargøre jorden, så og vande hørren, mens jeg, og andre gæster, der kom forbi, har hjulpet med at luge.

Normalt er hørren klar til at blive høstet 100 dage, efter den er blevet sået. Men vi havde en lang tørkeperiode i forsommeren (2023, red.), så den er lidt bagud. Lige nu (august) er den næsten blomstret af og på vej ind i sin frøstand. Jeg synes, den er utrolig dekorativ, når den sådan bliver brun. Jeg bruger dem som tørrede blomster i vaser eller som pynteneg på væggen hele året. Men hør kan man anvende til så mange forskellige ting

Hvilke bæredygtige egenskaber og kvaliteter har hør?

At dyrke hør kræver ikke pesticider og ikke meget vand. Og som tekstil er det utrolig langtidsholdbart og et meget stærkt materiale, som er blevet brugt til reb. Man er sågar begyndt at bygge broer med bl.a. hør. Det kan vokse på vores breddegrader, så man derved mindsker CO2 aftryk fra transport. Men derudover er der også mange andre gode egenskaber ved hør, og alt på planten kan bruges til noget meget værdifuldt. Hørfrø, som vi bl.a. bruger i rugbrød og grød, er smækfyldt med omega-3. Det er en meget sund næringskilde. Vi har brug for gode proteinkilder, især nu, hvor mange mennesker går over til mere vegansk og vegetarisk kost. Det er også hørfrø, der bliver brugt til linolie, som er en af de mest bæredygtige måder at vedligeholde træværk på.

Nogle hørsorters stængler bliver meget længere end andre. Men man kan også påvirke, hvorvidt den skal gro i højden, som gør den egnet til at lave tekstil, eller om den skal være kortere og have mere kraft til at udvikle de fede frø. “Når man sår trangt, bliver hørstrået langt” lyder en gammel talemåde. De lange kan man  forædle og forarbejde til tøjproduktion. Du kender disse hørbukser eller hørskjorter, som er utrolig smukke og elegante og som krøller en lille smule, men som er svalende og behagelige at have på. Når din krop er varm retter folderne sig ud, og hvis det regner, absorberer tekstil lavet af hør hele 20% af sin egen vægt. Derudover absorberer det også UV-stråling med 50%. Det er den slags faktorer, der gør, at hør er fantastisk. Men det vigtigste er, at det er utrolig holdbart. Det er en meget stærk form for tekstil, som ikke lige bliver slidt op. Så det er ikke brug-og-smid-væk-tøj. Det koster mere, fordi hele processen er forholdsvis omfattende, og hvis man skulle gøre det herhjemme, er lønningerne dyrere. Så det er klart, at det vil være en dyr form for tøj, men til gengæld også en mere langtidsholdbar måde at have sengetøj eller klæder på. Hørren gror rigtig godt i vores klima. Så der er god grund til at begynde at dyrke hør herhjemme. Det vokser godt  selv på Færøerne og Island, samt i Norge og Sverige. Men vi har som sagt ikke produktionsapparatet, så lige nu er det små lommer af ildsjæle, der arbejder med hør. Eller man sender det afsted til Baltikum, Kina eller andre steder for at få det bearbejdet.

Du har valgt at gå i dybden med hør. Hvilke andre afgrøder kan have et lignende potentiale?

Jeg har forelsket mig i hør, fordi rent kommunikationsmæssigt er det nemt at ramme mange mennesker med den skønhed, som en blomstrende hørmark har. Om hørren blomstrer med blå, hvide eller røde blomster, så er det betagende. Mange elsker også det eksklusive look af vel-designet hør-tøj. Men når vi taler om hørrens bæredygtighed og holdbarhed, så er det jo lige så vigtigt at sige, at hvis vi genskaber en produktionsenhed i Norden, hvor man kan fabrikere hør, så vil man også kunne forarbejde tekstiler af nælder og hamp, og få slidstærke og smukke materialer ud af dem. Hørmarken er blot min måde at få åbnet samtalen på. ‘Manifest for hørrens genkomst’ og marken her er et folkeligt oplysningsprojekt – et opråb og en invitation til at være med til at få denne enestående plante tilbage på vores breddegrader.

Vil du sige, at du fik opfyldt dit ønske om at blive landmand?

Jeg er stadig bybo og elsker Nørrebro. Her har jeg en ‘lille tagfarm’, hvor jeg dyrker masser af spiseligt. Og selvom jeg har en drøm om at bo på en gård sammen med andre og etablere en skovhave og være selvforsynende, så bruger jeg faktisk en del af min tid på at dyrke mad sammen med vores forskellige ‘gå til have’ hold i Nordvest, Herlev og Charlottenlund. Vi nærer livsgrundlaget og skaber mere liv i haver, stationsterræn og på fortove – det er sjovt at være ‘bybonde’. Jeg dyrker mad og skaber samtidig sund jord og dejlige oaser sammen med andre, hvilket også er en pointe for mig. Den ensomme landmands tid er forbi. Fremover skal vi være sammen om jorden.