I et roligt hjørne langs bagvæggen af en sortolieret træbygning, sætter vi op til vores første interview ved Folkedybet. Vi er på den vildtvoksende strandeng, hvor hovedhuset for Samsø Energi Akademi ligger. Her skal vi møde Arne Bangsgaard Mathiasen, som netop er blevet færdig som kaospilot. Under studietiden har Arne haft travlt med at lave et opsigtsvækkende undervisningsforløb for efterskoler og højskoler. Et socialt og digitalt eksperiment, hvor alle eleverne på samme tid får udskiftet deres smartphones til såkaldte ‘Dumbphones’.

Hvordan fik du ideen til at lave et ‘Dumbphone’ undervisningsforløb?

For nogle år siden gik jeg igennem en periode hvor jeg døjede med angst. Ret tilfældigt gik min smartphone en dag i stykker og jeg skulle finde en midlertidig erstatning. Jeg havde en gammel Nokia som lå i en skuffe. Den begyndte jeg at bruge og lagde straks mærke til den positive effekt, det havde på mit angstniveau. Nu følte jeg mere ro og var mere socialt til stede.

Hvordan foregår et undervisningsforløb på f.eks. en højskole?

Princippet er at alle elever skifter fra en smartphone til en dumbphone på samme tid. Det fjerner alt det der umiddelbart virker bøvlet ved at gå over til en gammeldags telefon og gør det i stedet til en sjov, fælles oplevelse. Forløbet starter med et ritual, hvor eleverne varmer voks og forsegler deres smartphones i en konvolut indtil projektet er slut. Der er ofte en gruppe som sidder og har ekstra meget kriller i maven ved tanken om at skulle skifte til en gammeldags telefon i 10 dage. For dem er voks ceremonien en vej ind i projektet.

Hvad er eksperimentets effekt?

Mange har en intuitiv idé om hvordan smartphones har påvirket samfundet og vores sociale adfærd. Det er præcis de effekter eksperimentet understreger. Under forløbet oplever eleverne, at de er mere nærværende og sover bedre. De er mindre stressede og ængstelige.

Der er nogle meget tydelige og gavnlige effekter ved at begrænse brugen af smartphones. Hvordan kan det gøres tilgængeligt for flere?

Mistrivsel blandt unge er et meget aktuelt og voksende problem i samfundet. Der er meget der peger på en sammenhæng mellem trivsel og skærme. At gå tilbage til en dumbphone kan være en rigtig god løsning. Det fungerer især godt på efterskoler og højskoler eller blandt de helt unge. Men for mange mennesker er det ikke realistisk at leve 100% med en gammeldags telefon. Der kan man lave en kombination, hvor man har en smartphone der fungerer som tablet og en dumbphone som telefon. Det er tit de helt lavpraktiske ting som mobilepay eller MitID, der gør det vanskeligt at håndtere.

Der er noget nostalgisk i at bringe liv i den gamle Nokia telefon. Skal vi tilbage til en svunden tid? Hvad er dit fremtidsperspektiv?

Jeg tænker på ingen måde, at vi skal tilbage i tiden i forhold til teknologi. Det jeg synes er vigtigt, er at vi finder en balance som gør at vi kan tage nogle pauser. Som det er lige nu, kan det være vanskeligt at tage en pause. De fleste har en email app på deres telefon, hvilket gør, at selv når de har fri fra arbejde, kan de tjekke mails. Bare at man har muligheden for det, kan være stressende. 

På en måde ser jeg det mere som en form for life hack, hvor man får mere end man afgiver. Hvis man benytter en kombination af smartphone og dumbphone, har man en ‘tablet’ med adgang til samme apps. Man har så yderligere muligheden for åndehuller eller pauser, hvis man efterlader sin ‘tablet’ hjemme.

Hvorfor er dit eksperiment relevant for samfundet?

Det giver et forslag til en løsning på et problem, mange døjer med i deres hverdag. Jeg har nærmest ikke mødt nogen mennesker, som ikke har forsøgt på en eller anden måde at begrænse, hvor meget opmærksomhed deres telefon tager fra dem.  Det kan være gennem at slukke notifikationer eller sætte den på ‘forstyr ikke’ tilstand et vist antal timer i døgnet. Det virker som om nærmest alle forsøger at eksperimentere med løsninger som virker for dem. Dumbphone er en simpel løsning, som jeg vil mene virker ekstremt godt.