På en mark, mellem stokkene fra de for længst høstede rapsplanter, sætter vi op til vores sidste interview ved Folkedybet. Vi skal møde Kjeld Hansen, som kort forinden har holdt et medrivende foredrag om landbrugets tilstand i Danmark. I støvregnen dannes scenen for en dystopisk undergangsfortælling om sprøjtegifte og øko kollaps, hvor vores hovedperson indtager rollen som den formanende miljøvogter. 

Kjeld Hansen er uddannet journalist og er økologisk landmand på 25. år. Han arbejder i dag hovedsageligt som forfatter og foredragsholder og driver sammen med sin kone en lille gård på Stevns, som de dyrker med planteavl og en lille flok får. 

I 1990’erne slog han igennem med bestselleren ‘Den grønne forbrugerguide’. Han har siden udgivet en stribe bøger om miljø og landbrug i Danmark. Et af hovedværkerne og måske også det mest omfattende, er ‘Det tabte land’ fra 2008, en beretning om dekonstruktionen af det danske landskab gennem de seneste 250 år og hvorfor det ser ud som det gør i dag. Senest oversatte han i 2023 den engelske professor Dave Goulsons bog om insekternes vanskelige situation globalt med den danske titel ”Den Tavse Klode”.

Lad os tale om landskabet. Hvad er der sket med det danske landskab?

Det har altid interesseret mig at undersøge forandringen af landskabet, hvem har skabt den? Hvad er deres motiv? og hvem er det, der betaler? Tager du for eksempel den jyske hede. Engang udgjorde den en tredjedel af Jylland. Det gør den ikke mere. Hvad kom der så i stedet for, hvem gjorde det og hvad kostede det?

Hvordan er tilstanden i det danske landskab i dag?

På global plan er Danmark formentlig det hårdest dyrkede land i verden. Der er ikke noget andet land, der har tildelt så stor en del af sit nationale areal til landbrug, som vi har.  62% af Danmark er opdyrket. Det er værd at huske på, at vi har at gøre med noget, der er ekstremt. Der er ikke andre, der er ligesom os, hvad det angår.

Danske landmænd er nogle af de dygtigste i verden overhovedet, til deres erhverv. En dansk svineproducent er i stand til at hive 33 smågrise ud af en so om året. Det er der ingen andre, der kan gøre ham efter. Dem der kommer tættest på, er hollænderne med 31. Hvis du skal have 33 smågrise ud af en so, så skal du gøre hende gravid 2,3 gange om året. Bivirkningen ved det, er at hunnen er slidt op efter 2 år.

Min kritik går på at landbruget på den måde ender i en blindgyde. For hvad er det næste? Skal vi op på 35 smågrise eller 40 smågrise? 

Det samme ser vi udspille sig ved markdriften. Vi sidder her på en rapsmark. Den er sandsynligvis blevet sprøjtet et sted mellem 8 og 13 gange i løbet af sæsonen. Skal vi blive ved med det? Hvis der er drikkevandsressourcer nedenunder marken, er der en stor risiko for at sprøjtemidlet siver ned og ødelægger drikkevandet. Og hvad med alle insekterne? De udryddes totalt på sådan en mark. Det her kan ikke fortsætte. Det er det dilemma, det konventionelle landbrug står med i øjeblikket.

Ligger dilemmaet i at landbruget er bygget på vækst?

Vækst kan også være kvalitativ. Man kunne koncentrere sig om at lave noget rigtig godt og dermed få en god pris for det. Dansk landbrug har meget tidligt, for 70-80 år siden, besluttet sig for at gå efter at producere vildt meget, vildt billigt. Dansk flæsk – bacon – har kostet det samme i 40 år, hvis man regner inflation med i prisen. Den eneste måde en dansk landmand med kødproduktion har kunnet klare sig på, er ved hele tiden at producere mere og mere til en billig pris. 

Det er strategien, der er problemet. I Spanien laver man sortfodsskinker, der sælges til 1700 kroner per kilo. Det kan sammenlignes med Danish Bacon til en kilopris på 8 kroner. Hvem er idioten, må man spørge sig selv.

Men der sker noget ret utroligt i øjeblikket. Noget som NGO’er, politikere og velmenende dyreværnsaktivister har kæmpet for i årevis. Svineindustrien i Europa er ved at falde sammen. De lukker ned på stribe i samtlige lande i EU, hvor der produceres svin. Svinebestanden i Danmark i dag er lige så lille som den var for 38 år siden. Og det er i høj grad de unge menneskers fortjeneste. De vil nemlig ikke spise flæsk. De tyske universitetsstuderende er de mest stramme. De har tvunget svinekød ud af kantinerne. I Tyskland falder forbruget med en halv til en hel procent om året. Det er interessant at forbrugerne i dette tilfælde lykkes med at ændre kulturen. Det minder meget om den måde, vi fik tobakken ud af alle restauranter og undervisningslokaler.

Du er aktuel med oversættelsen af Dave Goulsons ‘Den tavse klode’, som giver en særlig indsigt i insekternes liv og betydning for kloden. Hvad kan vi gøre for biodiversiteten?

Det gør indtryk at sidde og arbejde med en utrolig klog mands bog. Dave Goulson er professor i insekter og har i samarbejde med sine studerende påvist at de mest livskraftige, biodiversitetsprægede levesteder for insekter i Storbritannien er kolonihaver. Det er simpelthen nummer ét, hvis man angiver antallet af forskellige arter. Og selv altankasser i storbyen har en effekt. Man kan have humlebier, der kommer hver eneste morgen for at hente nektar i ens altankasse. Summa summarum – vi kan alle sammen gøre noget med de midler vi har. Har man sommerhus eller have, så undlad at slå græsset hele tiden. Lad det vokse vildt og gør plads til mangfoldighed. Og for guds skyld – drop sprøjtegiftene. De skal helt væk, hvis insekterne skal have en chance. Har man overskud kan man hjælpe økonomisk ved at støtte de fonde, som opkøber jord til økologisk landbrug, skov eller naturområder.

Hvorfor er det samfundsrelevant at tale om pesticider og biodiversitet?

Hvis menneskeheden, altså arten menneske, uddør i morgen, vil verden gå videre. Den vil endda få det væsentligt bedre, end den har nu. Hvis insekterne uddør den dag i morgen, vil verden gå i sort. Det hele vil falde sammen om ørerne på os. Denne her rapsmark vil ikke findes. Det forudsætter insekter til at bestøve afgrøderne. Det gør også kaffen, kakaoen, æblerne og pærerne og alt muligt andet, vi lever af. Det er ren overlevelse at bevare insekterne – derfor skal vi tale om det.

Jeg tør roligt sige: jeg ser ingen fremtid – hverken for biodiversitet eller børnebørn – hvis man fortsætter med at sprøjte.